Bare fordi man taler sproget som sit modersmål, er det ingen garanti for at man er en bedre oversætter. En indfødt oversætter bliver nødt til at være en god oversætter fra begyndelsen af. Dog er en som har sproget som sit modersmål og som også er en god oversætter, altid at foretrække over for en som ikke har sproget som modersmål.
En som har sproget som modersmål, får bogstaveligt talt sproget ind med modermælken fra dag ét. Det er en levetid med kognitive, verbale, auditive, sproglige, følelsesmæssige og kulturelle oplevelser, som ikke er kontekstuelt tilgængelige for en person som ikke er vokset op i dette miljø. Og det som virker naturligt for indfødte talere kan blive overset af ikke-indfødte oversættere.
Indfødte talere menes at være bedre til at oversætte til deres modersmål end til et andet sprog. Den underliggende forudsætning for denne antagelse er, at indfødte talere har en mere dybtgående sproglig og kulturel baggrund af deres modersmål end et andet sprog. På samme måde har indfødte, der oversætter til deres modersmål, en mere naturlig og praktisk viden om de forskellige sproglige elementer i deres modersmål, end oversættere der oversætter til et fremmedsprog.
Derudover giver oversættelse til modersmålet indfødte talere mulighed for at genskabe kulturelle elementer som ordsprog, idiomer, metaforer, svære ord og andre ting til egnede ækvivalenter på deres modersmål, fordi sådanne oversættere er født og opvokset i et miljø, hvor det første sprog der læres er naturligt erhvervet og praktiseret, og i en kultur hvori de oversætter disse kulturbundne aspekter.
Faktisk er det første sprog som folk lærer ofte naturligt erhvervet i en kultur og et miljø, hvor det første sprog naturligt erhverves og praktiseres. På den anden side er deres andet sprog for det meste et de har lært, snarere end erhvervet senere i løbet af deres liv. Som følge heraf er den sproglige og kulturelle viden om deres andet sprog, altid en proces som ikke er færdig.
På et sprogligt niveau giver oversættelse til en persons modersmål de indfødte oversættere nogle fordele, såsom en instinktiv viden om morfologiske, semantiske, syntaktiske og leksikalske aspekter af deres modersmål, fordi de erhverver disse sproglige elementer naturligt i løbet af livet. Disse forskellige aspekter udgør deres voksende sproglige baggrundsviden.
På den anden side betyder oversættelse til et fremmedsprog, at oversætteren ikke har denne viden og det betyder, at de ofte er afhængige af andre referencer og ordbøger, som måske eller ikke er tilgængelige eller nyttige, når det er nødvendigt. Hver gang oversætteren er usikker på de morfologiske, semantiske eller leksikalske regler i det andet sprog, som de oversætter til, skal de benytte sig af andre referencer og ordbøger til hjælp.