Videnskabelig kommunikation domineres af engelsk. Selvom ESL-forfattere (med engelsk som sekundært sprog) muligvis har foretaget banebrydende forskning og offentliggjort deres resultater på deres modersmål, vil deres arbejde sandsynligvis ikke opnå international anerkendelse, før de er i stand til at udgive det i et internationalt engelsksproget tidsskrift.
De fleste velrenommerede tidsskrifter, der har peer-review og stor gennemslagskraft, udgives på engelsk, og ikke-engelsksprogede tidsskrifter overgår i stigende grad til engelske publikationer. I årenes løb er den engelske indflydelse på videnskabelig kommunikation vokset støt. For eksempel var omkring 85 % af de dokumenter, der omfattes af Journal Citation Reports i 1980, på engelsk; på 10 år steg andelen til 90 %; i år 2000 var andelen 96 %. Således er det blevet vigtigt for ESL-forfattere at forberede og udgive deres artikler på engelsk for at lykkes i en konkurrencepræget akademisk verden.
Udgivelse i et engelsksproget tidsskrift hjælper ESL-forfattere med at nå ud til et bredere, mere globalt forskningsmiljø. Publicering i anglofone journaler forbedrer selvsagt deres chancer for at blive citeret i andre engelsksprogede tidsskrifter. Derved styrkes deres troværdighed og status som forskere på internationalt plan.
Den engelsksprogede dominans er uundgåelig, når forskningskommunikation formidles på ét universelt sprog. Dette er et alvorligt problem for ESL-forfattere og forskere, der ikke er i stand til at kommunikere flydende på engelsk.
En af de hyppigste årsager til afvisning af artikler er, at de er skrevet på dårligt engelsk. ESL-forfattere har ofte svært ved at udarbejde en artikel, der lever op til engelske modersmålsstandarder. I en situation, hvor akademikere har brug for at skrive og udgive på engelsk for at opnå anerkendelse og bidrage til videnskabelige fremskridt kan man stille følgende spørgsmål:
ESL-forfattere kunne overveje at oversætte deres allerede publicerede ikke-engelsksprogede artikler til engelsk og genudgive dem på en personlig blog eller i et institutionelt arkiv med en klar henvisning til den originale kilde. Selvom det ville være ideelt at udgive den oversatte version i et engelsksproget tidsskrift, vil dette typisk blive betragtet som en duplikatpublikation.
Genudgivelse af den oversatte version af en tidsskriftartikel er kun i sjældne tilfælde tilladt, hvis den formidlede forskning har stor indflydelse på det globale samfund. Forfattere, der ønsker at indsende engelske versioner af deres offentliggjorte ikke-engelsksprogede artikler til internationale tidsskrifter, skal søge om forhåndsgodkendelse hos den første (regionale) udgiver og give gennemgribende information om den originale kilde på tidspunktet for indsendelse til det andet tidsskrift.
Open access bevægelsen kan betragtes som et stort skridt i retning af at muliggøre fri og udbredt formidling af forskning. I mange tilfælde kræver oversættelse og videredistribution af artikler med open access ikke forudgående samtykke, afhængigt af ophavsretspolitikken for open access tidsskrifter.
Desuden tillader nogle open access tidsskrifter forfattere at indsende artikler på deres modersmål såvel som på engelsk. Ved at tillade flersprogede publikationer kan tidsskrifter med open access bidrage til at øge synligheden for ESL-forfattere betydeligt og samtidig løse problemet vedr. dobbelt indsendelse.
ESL-forfattere, der vælger at skrive deres artikler på engelsk, kan få professionelle akademiske redaktører, der er velbevandrede i konventionerne for akademisk skrivning, til at gennemgå dem. Ved at tjekke en artikel for grammatik, struktur, ordvalg, teknisk terminologi og sprogfærdigheder på modersmålsniveau kan professionelle redaktører hjælpe ESL-forfattere med at omdanne deres udkast til artikler, der er klar til at blive indsendt.
ESL-forfattere kan også prøve at skrive deres artikler på deres modersmål og få dem oversat af en erfaren tosproget akademisk oversætter. Erfarne akademiske oversættere sikrer, at det oprindelige indhold bevares, samtidig med at den korrekte anvendelse af terminologi inden for området og konventionerne for akademisk skrivning sikres. Nogle professionelle oversættelsestjenester tilbyder redigering af akademiske artikler sammen med oversættelse.
Det er blevet stadig vigtigere for forfattere at udgive på engelsk – international forskningskommunikations foretrukne sprog. Hvordan dette påvirker ESL-forfattere samt den forskning, der udgives på andre sprog, er et problem, der langsomt og i stigende grad bliver behandlet på forskellige niveauer. I betragtning af udgivelsesprocessens kompleksitet kan den ideelle løsning være en tosproget publikation for at sikre, at forskningen formidles både regionalt og globalt.
Men indtil det internationale forskningssamfund erkender behovet for dette skift, samt tager de nødvendige foranstaltninger, kan ESL-forfattere bruge nogle af de eksisterende muligheder, såsom at oversætte og genudgive en allerede udgivet artikel, udgive i flersprogede open access-tidsskrifter, anvende professionel redigering samt oversættelsestjenester for at overvinde sprogbarriere.